Et hjem skabt til livskvalitet – med naturen som nærmeste nabo

På Kirkestien 4C får I en moderne murermestervilla fra 2021, hvor klassisk arkitektur, gennemtænkte løsninger og høj byggekvalitet går hånd i hånd. Huset er opført med stor sans for detaljen og fremstår med gesimser, murede detaljer og en arkitektur, der giver karakter og personlighed.

Boligen er samtidig skabt med fokus på komfort og en hverdag med mindst muligt vedligehold. Der er valgt vedligeholdelsesvenlige materialer, jordvarme sikrer en økonomisk opvarmning, og et BWT-anlæg reducerer kalk i vandet. Alle vinduer er forsynet med myggenet, og i køkkenet er et praktisk viktualierum elegant integreret bag køkkenets fronter. Det er de mange små, gennemtænkte løsninger, der gør huset til noget særligt.

Planløsningen er fleksibel og fungerer i alle livets faser. De tre gode værelser giver mulighed for at indrette hjemmet præcis efter behov – som soveværelser, hjemmekontor, hobbyrum eller gæsteværelser. Det store badeværelse med tilhørende walk-in-closet ligger sammen med to af værelserne, mens husets tredje værelse er placeret ved det mindre badeværelse og derfor er oplagt som gæsteafdeling eller til besøg af børn og børnebørn.

Det særlige ved ejendommen stopper dog ikke ved huset. De store vinduespartier inviterer naturen indenfor med udsigt over engarealer og træer, og grunden er omgivet af grønne omgivelser på tre sider.
Haven er anlagt som et lille fristed med havedam, rislende vandfald, bålplads og flere hyggelige opholdssteder, hvor man kan nyde både solen og de rolige omgivelser.

Her får I en indflytningsklar kvalitetsvilla, hvor både arkitektur, komfort og funktionalitet er tænkt igennem fra starten. Resultatet er en bolig, der er lige så behagelig at bo i, som den er enkel at vedligeholde – så der bliver mere tid til at nyde hjemmet og de omgivelser, det ligger i.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme